12. Maj, 2003

Bamberg

Bamberg blev grundlagt i år 973, og det første bryggeri i byen blev grundlagt 1182 af Benediktinermunke, der som de første i byen havde fået brygrettigheder af byens biskop Otto 1. Allerede i 1489 - 27 år før den Bayerske Reinheitsgebot fra 1516 - fik byen sin Renhedslov, da Fyrste biskop Heinrich III indførte en lov, der påskrev, at øl kun måtte brygges på malt, humle og vand.

I 1818 havde byen 17.000 indbyggere og 65 bryggerier, der tilsammen producerede 40.000 hl. I 1902 var antallet af indbyggere 36.000 og byen havde 36 bryggerier, der tilsammen bryggede 160.000 hl.

De mange bryggerier i byen skabte en hård konkurrence bryggerierne imellem, og måske er det årsagen til, at udbuddet af god øl i byen er så stort. Bryggerierne har konstant måtte præstere det ypperste for at kunne afsætte deres produkter. I dag er der kun ni bryggerier tilbage byen samt et bryggerimuseum.

I dag er der 10 bryggerier i byen, der tilsammen producerer de fleste tyske øltyper: Lagerbier, Märzen, Festbier, Bockbier, Kellerbier, Pils, Weissbier, (kristall, Hefe hell & dunkel), Schwarzbier, Braunbier, Maibock, Doppelbock, Dunkel, Altbier og så selvfølgelig byens egen specialitet Bamberger Rauchbier.

Der er to Rauchbierbryggerier i Bamberg: Schlenkerla og Spezial, der begge producerer flere udgaver af Rauchbier.