13. marts, 2004

Den amerikanske ølrevolution

Artiklen er skrevet for www.oeltorvet.dk


Monty Python, som næppe kræver yderligere introduktion, er krediteret for i en sketch at have sammenlignet amerikansk øl med making love in a canoe (hvis du ikke kender pointen kan du passende sende en mail til undertegnede). Med andre ord havde de spydige briter ikke høje tanker om det amerikanske øl. Det kan man måske godt forstå, når man kender den baggrund som de udtalte sig på. I midten af 1970erne var der omkring 60 bryggerier i USA som fremstillede øl til en befolkning på 220 millionerne mennesker. Det øl der blev brygget var fuldstændigt standardiseret og fremstillet på samlebånd. Det var lyse undergærede øl brygget på bygmalt, ris og beskedne mængder humle. Tendensen gik imod afkortning af modningstiden, så den karakteristiske bismag af umodne æbler (frembragt af frembragt af undergærens dannelse af acetaldehyd) blev normen for amerikansk øl. For en englænder, der kendte til fyldige og smagsrige ales, må det amerikanske øl så absolut have været et godt emne for en sarkastisk bemærkning.

Heldigvis var det langtfra alle amerikanere der ukritisk drak det masseproducerede øl. I 1970erne havde stadig flere unge amerikanere stiftet bekendtskab med det gode europæiske øl. Det gjaldt dels de tusindvis af amerikanske soldater der lå udstationeret på amerikanske baser og dels de unge der rejste rundt med backpack i Europa. I 1976 vendte Jack McAuliffe hjem efter i en årrække, at have været udstationeret for den amerikanske flåde i Storbritannien. Han var mildt sagt uimponeret over tilstanden på det amerikanske ølmarked og startede derfor mikrobryggeriet New Albion, der skulle forsøge at introducere britiske ales, porters og stouts til borgerne i det nordlige Californien. Om end hans bryggeri ikke overlevede mere end seks år, var det i høj grad med til at præge befolkningen og øge interessen for det gode øl. I 1976 gav præsident Jimmy Carter det gode øl en håndsrækning da det blev lovligt at brygge mindre mængder øl til eget forbrug. Tusindvis af hjemmebryggere kastede sig over brygningen og enkelte blev efterhånden så gode, at de kastede sig ud i professionel brygning. Op igennem 1980erne startede hundredvis af nye små bryggerier, dels som restaurationsbryggerier og dels som mikrobryggerier. Øl revolutionen var i gang i USA.

Et af de bryggerier der var med til at starte udviklingen Anchor Brewery, havde dog en ganske anderledes baggrundshistorie. Det gamle bryggeri var mere eller mindre på vej i graven da Fritz Maytag, søn af en velhavende køleskabsfabrikant, i 1965 overtog ledelsen. Ved at vende fokuset over på de originale øltyper og rige ølkultur gav han bryggeriet en renæssance. Anchor Brewery kan spores tilbage til 1850ernes San Francisco, hvor guldfeberen rasede og tørstige guldgravere strømmede til byen efter forfriskende øl. En af specialiteterne fra denne tid var det californiske steambeer, som ikke lader sig oversætte direkte til dampøl. Navnet refererer derimod til det hvæsende kulsyre der kom ud af fadølstønderne, når de blev åbnet på saloonerne. Øltypen fermenteres med en lagerølsgær, hvilket ikke just var nemt i det varme californiske klima. Men ved at bruge store flade køleskibe, der kun var omkring en halvmeter dybe, opnåede man at den varme der dannedes under fermenteringen blev afgivet hurtigt, hvorved man undgik overophedning. Til gengæld var øllet meget udsat i forhold til inficering med mikroorganismer og derfor måtte man skynde fermenteringen og i øvrigt også tappe øllet på fade, inden det var helt færdigt med at gære. Derfor blev der opbygget et ganske højt kulsyretryk på fadene, der som sagt gav øllet sit navn. Øllet brygges fortsat på bryggeriet under navnet Anchor Steambeer. Bryggeriet brygger også de meget anerkendte Anchor Porter, Anchor Old Foghorn og Anchor Liberty Ale.

I 1981 startede hjemmebryggerne Ken Grossman og Paul Camusi bryggeriet Sierra Nevada. I starten bryggede de med ombygget mejeriudstyr, men i løbet af årtiet fik de råd til at investere i nyt udstyr fra Tyskland. Bryggeriets Sierra Nevada Pale Ale regnes for en af klassikerne indenfor amerikanske mikrobryg og betragtes af nogen som en særlig californisk øltype. Argumenterne lyder at bryggeriet var pioner i anvendelsen af den senere så populære nordvestamerikanske humlesort cascade til denne orangegyldne pale ale. Bryggeriet har fulgt trop med en række andre klassikere såsom Sierra Nevada Porter og Sierra Nevada Stout. Sidst men ikke mindst er bryggeriet kendt for sin Sierra Nevada Wheat, der er en unik amerikansk fortolkning af det bayriske weissbier, men igen med fokus på amerikanske humle, hvilket gør øllet væsentligt mere komplekst.

Brooklyn Brewery startede mere som en handelsselskab, end som et egentligt bryggeri. Ganske vidst havde den ene af ejerne Steve Hindy været hjemmebrygger igennem flere år. Han havde nemlig været udstationeret i Mellemøsten, hvor mange vesterlændinge bryggede deres eget øl. Men da han og Tom Potter i 1987 besluttede at kaste sig udi i deres store projekt Brooklyn Brewery, gik de i første omgang til et etableret bryggeri i Utica, hvor de fik brygget deres egen specialitet Brooklyn Lager. Den var brygget efter opskrifter fra før forbudstiden og havde klare referencer til de mørke lagerøl fra Sydtyskland. I 1996 ansatte de to partnere brygmesteren Garrett Oliver der fik god mulighed for at realisere sine drømme og visioner. Han havde en stor forkærlighed for britiske øltyper og blev ophavsmand til Brooklyn Brown Ale og Brooklyn East India Pale Ale. Disse relativt læskende øl blev suppleret af øl specialiteterne Brooklyn Monster Ale og Brooklyn Black Chocolate Stout. I dag er Garrett Oliver et ikon indenfor slow food bevægelsen og har gjort meget for at promovere øl og mad. Ofte tager han udgangspunkt i set eget fortrinlige øl.

I dag må man med andre ord tage Monty Pythons spydige kommentarer med et gran salt. Amerikanerne kan sagtens brygge!