name="keywords" />

det belgiske øl

Trappist & Biere d’Abbaye
Belgisk stærk Gyldne Ales
Witbier

Belgiske Ales
Det lyse lagerøl
Oud Bruin/røde ales
Lambic
Videre med det Belgiske øl



Trappist & Biere d'Abbaye

Belgien er som nation berømt for sit klosterøl. I hele Belgien brygges der øl af typerne Trappist og Biere d’Abbaye. Førstnævnte betegner øl fra et af de syv klostre, der brygger under denne betegnelse, og sidstnævnte betegner øl, der brygges på licens fra et kloster, eller øl, der brygges efter gamle klosteropskrifter. Hvor førstnævnte ikke er betegnelsen på en særegne øltype, idet øllet, trods ligheder (de er stærke, fyldige, komplekse og modnes på flaske), er meget forskellige (Læs mere om Trappisternes øl), er sidstnævnte betegnelsen på øl, der dækker over 3 øltyper, der alle eftergærer på flaske. Blond er en lys, krydret ale på 6-8 vol.%, Bruin/Dubbel er en mørk krydret, sødlig ale på 6-8 vol.%, og den lyse Tripel, er tør, humlet, krydret med frugtagtige toner og har en alc.vol % på over 8, der tydeligt kan fornemmes.


Belgisk stærk Gyldne Ales
De stærke Gyldne Ales har fælles karakteristika med de Belgiske Tripel, idet de er lyse og alkoholstærke. De adskiller sig dog ved at være lysere, frugtagtige, have et tydeligt indslag af alkohol og ved at have en meget markant tør humlekarakter. Øltypen så dages lys efter 1. verdenskrig, hvor en belgisk bryggere blev inspireret af de alkoholstærke skotske Wee heavies, der blev videreudviklet i 1970'erne (med inspiration i Tripel!) til øltypen gyldne ales, der ofte bærer "djævelske" navne. Læs mere om den stærke Gyldne ale..


Witbier
Den berømte Belgiske hvedeøl Witbier blev traditionelt brygget i byen Leuven øst for Brussel. Øltypen var forsvundet fra markedet, da bryggeren Peter Celis fra byen Hoegaarden i 1960'erne grundlagde bryggeriet De Kluis og genoptog produktionen af det ”hvide øl”. Witbier adskiller sig fra de tyske weissbier ved at være krydret med koriander og appelsinskal og indeholde op mod 50 % umaltet hvede. Leuvens nærhed til Antwerpen, der i renæssancen var et af Europas førende handelscentre for oversøiske produkter, er sandsynligvis ophav til traditionen med at krydre Witbier med eksotiske krydderier. Eksotiske krydderier var dyre pga. de lange farefyldte oversøiske transport, og det var med stor sandsynlighed kun forbeholdt de velstillede dele af befolkningen at drikke dette øl. I dag har øltypen gået sin sejrsgang verden over, og der findes vel ikke det mikrobryggeri, der ikke har Witbier på repertoiret. Læs mere om Witbier..



Belgiske Ales
Betegnelsen Belgisk Ale er lidt diffus, idet mange af de øltyper, der brygges i Belgien pr. definition er ales dvs. overgærede. Definitionsmæssigt har jeg valgt at kategorisere de Belgiske ales som: De ales, der ikke trækker på klosterøltraditionen, dvs de stærke, komplekse og krydrede af typerne Trappist og Biere d’Abbaye, de øl der ikke kan katagoriseres som Stærke Gyldne ales, dvs. ved at være alkoholstærke, lyse/gyldne, være frugtagtigte, tørre og have et tydligt indslag af alkohol, og sidst men ikke ikke mindst de øl, der ikke kan kategoriseres som Qud Bruin/Røde ales med de syrlige, søde, vinøse indslag fra den spontangæring, der anvendes i disse øl. Dermed ikke sagt at kategoriseringen er en "catch all". De Belgiske Ales ligger mellem de britiske Pale Ales og de tyske Altbier og er karakteriseret ved at være relative ukomplekse, filtrerede, kobberfarvede, maltede med toner af karamel, let frugtagtige og ved have en alkoholprocent på omkring 5 vol%. Øllet brygges ved anvendelse af ristede maltsorter (wienermalt), og der anvendes kontinental europæiske- og engelske aromahumlesorter. Ingrediensvalget til brygningen af de Belgiske Ales understreger Belgiens placering og inspirationskilder. 
De to kendeste mærke inden for kategorien er uden tvivl Palm Speciale og De Koninck. Begge bryggerier brygger en række ales i genren. Det Heinken ejede bryggeri De Smedt brygger en belgisk ale ved navn Op-ale og Interbrew brygger deres Vieux temps.  


        

Det lyse lagerøl 
Selv om det Belgiske lyse lagerøl ikke er særegent for Belgien, skal den nævnes, dels fordi der brygges ganske godt lyst lagerøl i Belgien, og mange bryggerier anvender Saaz humle i brygningen, og dels fordi man, når man er på øltur i Belgien ofte trænger til en god velskænket let lys lagerøl. Øllets kvalitet sammenholdt med den for det meste excellente servering gør, at man roligt kan nyde et glas velskænket lys lagerøl. Selv i Belgiens største brand indenfor katerorien Stella Artois anvendes der saaz. Af andre Belgiske Pilsnerøl, der brygges ved brugen af Saaz, kan nævnes Bel Pils fra Duvel Moortgart, Bock Pils fra Palm og Cristal fra bryggeriet Alken-Maes.   


Oud Bruin/røde ales

Flandern er kendt for den Flamske Belgiske brune/røde syrlige ales Oud Bruin og røde ales, der har slægts skab med i de Engelske øl stale porter/old ales. Netop slægtskabet med engelske øltyper, vidner om regionens beliggenhed ud til Nordsøen og egnens historiske forbindelse til England. Der er lidt diskussion om øltypen og dens regionale tilhørsforhold, som jeg kort vil redegøre for. For det første er der forholdet omkring brygningen af øllet. Nogle bryggerier og skribenter bruger kategoriseringen af øltypen, selvom den ikke har været udsat for en spontangæring. Definitionsmæssigt skal øltypen være udsat for spontangæring. For det andet er der forholdet omkring det regionale tilhørsforhold. Nogle mener at øltypen har oprindelse i vestflandern omkring byen Roeselare og andre i østflandern omkring byen Oudenaarde. Jeg vil ikke gå nærmere ind i dette forhold, idet der produceres Flandern er kendt for den Flamske Belgiske brune/røde syrlige ales: Oud Bruin/røde ales ("Oud" betyder gammel) øltype, der har sit udspring i den Engelske øl sure ales begge steder, og begge regioner har en lang tradition i produktionen af denne øltype. Jeg har valgt at definere tilhørsforholdet til Flandern, fordi øltypen adskiller sig markant fra andre steder i Belgien og for den sags skyld resten af verden.

Det specielle ved de Flamske sure ales er, at de er under- eller over- og spontangæret på samme tid. Generelt produceres de de sure ales på to forskellige måder. Enten blandes spontangæret øl med under- eller overgæret øl eller også sker spontangæringen af øllet under lagring på træfade, hvorved en mere spontangæring startes vha. syredannende mikroorganismer fra træet. Om det er den ene eller anden metode der anvendes, er det generelle resultat det samme; en øl med en sødlig syrlig smag på ca 5-6 alc.vol %. Øllets rød/brunlige farve og sødlig smag kommer fra anvendelsen af karameliseret malt (wiener- eller münchnermalt) kombineret med lysere malttyper (pilsnermalt), i nogle tilfælde anvendes hvede og tilsætning af råfrugt. Nogle udgaver tilsættes frugter f.eks. kirsebær.
De største producenter af denne øltype er bryggerierne Rodenbach i byen Roeselare og Liefmans i byen Oudenaarde der udelukkende brygger disse øl. Der findes dog andre eksempler på denne øl Bellegems Bruin fra bryggeriet Bockor og Petrus Oud Bruin fra bryggeriet Bravik.


Biere de Saison
En anden Belgisk øltype der har en regional tilknytning er Biere de Saison fra det fransktalende Vallonien. Biere de Saison brygges især i provinserne
Hainaut og Namur, der grænser op til Frankrig og har slægtskab med den Nordfranske øltype Biere de Garde. Navnet Biere de Saison stammer fra tiden før køleteknikken gjorde sit indtog i brygningen af øl. Dengang bryggede man øllet i de sidste vintermåneder af idet øllet skulle være drikkeklart i sommermånederne, hvor det var svært at brygge. Det øl der blev brygget til sommermånederne dvs. til sæsonen blev følgelig lagret i lang tid før det blev anvendt.. Da øllet skulle anvendes om sommeren skulle det være tørstslukkende dvs. det skulle være lyst og og let krydret.
I dag brygges Biere de Saison på overgær, lyse maltsorter, krydres med aromahumlesorter og andre krydderier der skal underbygge øllets friske karakter. Øllet varmlagres pr. tradition i lang tid og eftergære på flaske.
Ønsker man at stifte bekendtskab med Biere de Saison kommer man ikke uden om bryggeriet Dupont i Tourpes-leuze der har specialiseret over- og flaskegærede øl. Bryggeriet brygger to Saison, den oprindeligeSaison Dupont der er blevet brygget siden 1844 og den biodynamiske Saison Biologique. Af andre Saisons kan nævnes Saison 1900 fra bryggeriet Lefebvre, Saison d'erezee bryggeriet Fantôme i byen Soy og Saison Regal fra bryggeriet Du Bocq, samt Saison Silly fra bryggeriet de Silly.


Lambic

Den måske letteste belgiske ølregion at definere er lambicregionen Payottenland i Zenne-dalen, hvor det spontangærede øl brygges. Regionen ligger på grænsen imellem provinserne Hainaut og Brabant. Lambic, der menes at være opkaldt efter byen Lembeek, brygges udelukkende i dette område og er blev brygget her siden 1400-tallet. Det er nærliggende at tro at lambicøllet er det nærmeste vi idag kommer øl fra før de teknologiske udviklinger gjorde sit indtog i bryggeriindustrien og det er vel også dette faktum der gør øltypen specielt interessant for enthusiaster.

Gæringen af urten foregår, i modsætning til de kontrollerede over og undergæringer, ved at vinduerne åbnes natten over, hvorved urten bliver podet af luftens mikroorganismer, deraf navnet ”spontangæret”. Efter podningen gennemløber Lambic en række kontinuerlige og overlappende gæringsprocesser der kan forløbe i mange år. Den færdige øl der er meget sur, bruges som basis i andre øltyper, såsom de mange forskellige frugtøl som Kriek, Framboise, Casis etc, den blendede Geueze (en blanding af ny og gammel Lambic) og de sukkertilsatte Faro. Med undtagelse af sidstnævnte kan gæringen af de andre øltyper fortsætte efterfølgende i op til flere år
Man kan opdele bryggerierne der producere disse øl i to grupper. Den første er dem der fastholder de gamle traditioner som f.eks. Cantillon i Brussel og dem der har tilpasset sig markedet som f.eks. bryggeriet Lindemans i Vlezenbeek lidt uden for Brussels. Den førstnævnte fremstiller produkter der er meget syrlige, mens den sidste gruppe producerer produkter der er relative søde.
Gruppen af moderne producenter har været stigende, specielt bryggerier uden for Zenne-dalen, der køber den færdige lambic fra bryggerier i regionen, for efterfølgende at tilsætte frugt og foretage den efterfølgende gæring. Læs mere om Lambic..


Videre med det Belgiske øl
Link til list over de Belgiske bryggerier. 
Alle belgisk øl samlet i én bog. Køb den på Amazon.com 31,5$.