Trappist &
Biere d’Abbaye
Belgisk stærk
Gyldne
Ales
Witbier
Belgiske
Ales
Det lyse lagerøl
Oud Bruin/røde ales
Lambic
Videre med det
Belgiske øl
Trappist &
Biere d'Abbaye
Belgien
er som nation berømt for sit klosterøl. I hele Belgien brygges der
øl af typerne Trappist
og Biere d’Abbaye. Førstnævnte
betegner øl fra et af de syv klostre, der brygger under denne
betegnelse, og sidstnævnte betegner øl, der brygges på licens fra et
kloster, eller øl, der brygges efter gamle klosteropskrifter. Hvor
førstnævnte ikke er betegnelsen på en særegne øltype, idet
øllet, trods ligheder (de er stærke, fyldige, komplekse og modnes
på flaske), er meget forskellige (Læs
mere om Trappisternes øl), er sidstnævnte betegnelsen på øl,
der dækker over 3 øltyper, der alle eftergærer på flaske. Blond er
en lys, krydret ale på 6-8 vol.%, Bruin/Dubbel er en mørk krydret,
sødlig ale på 6-8 vol.%, og den lyse Tripel, er tør, humlet,
krydret med frugtagtige toner og har en alc.vol % på over 8, der
tydeligt kan fornemmes.
Belgisk stærk
Gyldne
Ales
De
stærke Gyldne
Ales har
fælles karakteristika med de Belgiske Tripel, idet de er lyse og
alkoholstærke. De adskiller sig dog ved at være lysere, frugtagtige,
have et tydeligt indslag af alkohol
og ved at have en meget markant tør humlekarakter. Øltypen
så dages lys efter 1. verdenskrig, hvor en belgisk bryggere blev
inspireret af de alkoholstærke skotske Wee heavies, der blev
videreudviklet i 1970'erne (med inspiration i Tripel!) til øltypen
gyldne ales, der ofte bærer "djævelske" navne. Læs
mere om den stærke Gyldne ale..
Witbier
Den
berømte Belgiske hvedeøl Witbier blev traditionelt brygget i byen
Leuven øst for Brussel. Øltypen var forsvundet fra markedet, da
bryggeren Peter Celis fra byen 
Hoegaarden
i 1960'erne grundlagde
bryggeriet De Kluis og genoptog produktionen af det ”hvide øl”. Witbier
adskiller sig fra de tyske weissbier
ved at være krydret med
koriander og appelsinskal og indeholde op mod 50 % umaltet hvede.
Leuvens nærhed til Antwerpen, der i renæssancen var et af Europas
førende handelscentre for oversøiske produkter, er sandsynligvis
ophav til traditionen med at krydre Witbier
med eksotiske krydderier. Eksotiske krydderier var dyre pga. de lange
farefyldte oversøiske transport, og det var med stor sandsynlighed
kun forbeholdt de velstillede dele af befolkningen at
drikke dette
øl. I dag har øltypen gået sin sejrsgang verden over, og der findes
vel ikke det mikrobryggeri, der ikke har Witbier på repertoiret.
Læs mere om Witbier..
Belgiske Ales
Betegnelsen
Belgisk Ale
er lidt diffus, idet mange af de øltyper, der brygges i Belgien pr.
definition er ales dvs. overgærede. Definitionsmæssigt har jeg valgt at
kategorisere de Belgiske ales som: De ales, der ikke trækker på
klosterøltraditionen, dvs de stærke, komplekse og
krydrede af typerne Trappist
og Biere d’Abbaye, de øl der ikke kan katagoriseres som Stærke Gyldne
ales, dvs. ved at være alkoholstærke, lyse/gyldne, være frugtagtigte,
tørre og have et tydligt indslag af alkohol, og sidst men ikke ikke
mindst de øl, der ikke kan kategoriseres som Qud Bruin/Røde ales med de
syrlige, søde, vinøse indslag fra den spontangæring, der anvendes i
disse øl. Dermed ikke sagt at kategoriseringen er en "catch all". De
Belgiske Ales ligger mellem de 
britiske
Pale Ales og de tyske Altbier
og er karakteriseret ved at være
relative ukomplekse, filtrerede, kobberfarvede, maltede med
toner af karamel, let frugtagtige og ved have en alkoholprocent på
omkring 5 vol%. Øllet brygges ved anvendelse af ristede maltsorter
(wienermalt), og der anvendes kontinental
europæiske- og
engelske aromahumlesorter. Ingrediensvalget til brygningen af
de Belgiske Ales understreger Belgiens placering og
inspirationskilder.
De to kendeste mærke inden for kategorien er uden tvivl Palm Speciale
og De Koninck. Begge bryggerier brygger en række ales i genren. Det
Heinken ejede bryggeri De Smedt brygger en belgisk ale ved navn Op-ale
og Interbrew brygger deres Vieux temps.
Det
lyse lagerøl 
Selv om det Belgiske lyse lagerøl ikke er særegent for Belgien, skal
den nævnes, dels fordi der brygges ganske godt lyst lagerøl i Belgien,
og mange bryggerier anvender Saaz
humle i brygningen, og dels fordi
man,
når man er på øltur i Belgien ofte trænger til en god velskænket let
lys
lagerøl. Øllets kvalitet sammenholdt med den for det meste excellente
servering gør, at man roligt kan nyde et glas velskænket lys lagerøl.
Selv i Belgiens største brand indenfor katerorien Stella Artois
anvendes der
saaz. Af andre Belgiske Pilsnerøl, der brygges ved brugen af Saaz, kan
nævnes Bel Pils fra Duvel Moortgart, Bock Pils fra Palm og Cristal fra
bryggeriet Alken-Maes.
Oud Bruin/røde ales
Flandern
er kendt for den Flamske Belgiske brune/røde
syrlige ales
Oud Bruin og
røde ales, der har
slægts skab med i de Engelske øl stale
porter/old ales.
Netop slægtskabet med engelske øltyper, vidner om regionens
beliggenhed ud til Nordsøen og egnens historiske forbindelse til
England. Der er lidt diskussion om øltypen og dens regionale
tilhørsforhold, som jeg kort vil redegøre for. For det første er
der forholdet omkring brygningen af øllet. Nogle bryggerier og
skribenter bruger kategoriseringen af øltypen, selvom den ikke har
været udsat for en spontangæring. Definitionsmæssigt skal øltypen
være udsat for spontangæring. For det andet er der forholdet
omkring det regionale tilhørsforhold. Nogle mener at øltypen har
oprindelse i vestflandern omkring byen Roeselare og andre i
østflandern omkring byen Oudenaarde. Jeg vil ikke gå nærmere ind i
dette forhold, idet der
produceres Flandern
er kendt for den Flamske Belgiske brune/røde syrlige ales: Oud
Bruin/røde ales ("Oud" betyder gammel) øltype, der har
sit udspring i den Engelske øl sure ales begge steder, og begge
regioner har en lang
tradition i produktionen af denne øltype. Jeg har valgt at definere
tilhørsforholdet til Flandern, fordi øltypen adskiller sig markant
fra andre steder i Belgien og for den sags skyld resten af verden.
Det
specielle ved de Flamske sure ales er, at de er under- eller over- og
spontangæret på samme tid. Generelt produceres de de sure ales på
to forskellige måder. Enten blandes spontangæret øl med under-
eller overgæret øl eller også sker spontangæringen af øllet
under lagring på træfade, hvorved en mere spontangæring startes
vha. syredannende mikroorganismer fra træet. Om det er den ene eller
anden metode der anvendes, er det generelle resultat det samme; en øl
med en sødlig syrlig smag på ca 5-6 alc.vol %. Øllets rød/brunlige
farve og sødlig smag kommer fra anvendelsen af karameliseret malt
(wiener- eller münchnermalt) kombineret med lysere malttyper
(pilsnermalt), i nogle tilfælde anvendes hvede og tilsætning af
råfrugt. Nogle udgaver tilsættes frugter f.eks. kirsebær.
De
største producenter af denne øltype er bryggerierne Rodenbach i
byen Roeselare og Liefmans i byen Oudenaarde der udelukkende brygger
disse øl. Der findes dog andre eksempler på denne øl Bellegems
Bruin fra bryggeriet Bockor og Petrus
Oud Bruin fra bryggeriet Bravik.
Biere
de Saison
fransktalende
Vallonien En
anden Belgisk øltype der har en regional tilknytning er Biere
de Saison fra detBiere de Saison brygges især i provinserne
Hainaut og Namur, der grænser op til
Frankrig og har slægtskab med den Nordfranske øltype Biere
de Garde. Navnet Biere de Saison
stammer fra tiden før køleteknikken gjorde sit indtog i brygningen
af øl. Dengang bryggede man øllet i de sidste vintermåneder af
idet øllet skulle være drikkeklart i sommermånederne, hvor det
var 
svært
at brygge. Det øl der blev brygget til sommermånederne
dvs. til sæsonen blev følgelig lagret i lang tid før det blev
anvendt.. Da øllet skulle anvendes om sommeren skulle det være
tørstslukkende dvs. det skulle være lyst og og let krydret.
I
dag brygges Biere de Saison på
overgær, lyse maltsorter, krydres med aromahumlesorter og andre
krydderier der skal underbygge øllets friske karakter. Øllet
varmlagres pr. tradition i lang tid og eftergære på flaske.
Ønsker
man at stifte bekendtskab med Biere de Saison
kommer man ikke uden om bryggeriet Dupont i Tourpes-leuze der
har
specialiseret over- og flaskegærede øl. Bryggeriet brygger to
Saison, den oprindeligeSaison
Dupont der er blevet brygget siden 1844 og den biodynamiske Saison
Biologique. Af andre Saisons kan nævnes Saison 1900 fra bryggeriet
Lefebvre, Saison d'erezee bryggeriet Fantôme i byen Soy og Saison
Regal fra bryggeriet Du Bocq, samt Saison Silly fra bryggeriet de
Silly.
Den
måske letteste belgiske ølregion at definere er lambicregionen
Payottenland i Zenne-dalen, hvor det spontangærede øl brygges.
Regionen ligger på
grænsen imellem provinserne Hainaut og Brabant. Lambic, der menes at
være opkaldt efter byen Lembeek, brygges udelukkende i dette område
og er blev brygget her siden 1400-tallet. Det er nærliggende at tro
at lambicøllet er det nærmeste vi idag kommer øl fra før de
teknologiske udviklinger gjorde sit indtog i bryggeriindustrien og
det er vel også dette faktum der gør øltypen specielt
interessant
for enthusiaster.
Gæringen
af urten foregår, i modsætning til de kontrollerede over og
undergæringer, ved at vinduerne åbnes natten over, hvorved urten
bliver podet af luftens mikroorganismer, deraf navnet ”spontangæret”.
Efter podningen gennemløber Lambic
en række kontinuerlige og overlappende gæringsprocesser der kan
forløbe i mange år. Den færdige øl der er meget sur, bruges som
basis i andre øltyper, såsom de mange forskellige frugtøl som
Kriek,
Framboise,
Casis etc, den blendede Geueze
(en blanding af ny og gammel
Lambic) og de
sukkertilsatte Faro.
Med
undtagelse af sidstnævnte kan gæringen af de andre øltyper
fortsætte efterfølgende i op til flere år
Man
kan opdele bryggerierne der producere disse øl i to grupper. Den
første er dem der fastholder de gamle traditioner som f.eks.
Cantillon
i Brussel og dem der har tilpasset sig markedet som f.eks. bryggeriet
Lindemans i Vlezenbeek
lidt uden for Brussels. Den førstnævnte fremstiller produkter der
er meget syrlige, mens den sidste gruppe producerer produkter der er
relative søde.
Gruppen
af moderne producenter har været stigende, specielt bryggerier uden
for Zenne-dalen, der køber den færdige lambic fra bryggerier i
regionen, for efterfølgende at tilsætte frugt og foretage den
efterfølgende gæring. Læs
mere om Lambic..
Videre med det
Belgiske øl
Link
til list over de Belgiske bryggerier.
Alle belgisk øl samlet i én bog. Køb den på Amazon.com
31,5$.