Marts, 2008

ØLLETS rENÆSSANCE

Øllet har fået en renæssance i Danmark, men det er ikke kun et isoleret dansk fænomen. Bevægelser, der stillede krav om bedre og flere forskellige øl, startede i USA i 60'erne. Mange var blevet trætte af de store ølmærker og begyndte at brygge deres eget øl for at få bedre og mere karakterfuldt øl, og et hav af små bryggerier eller mikrobryggerier skød op over hele USA. Reaktionen mod de store bryggerikoncerners anonyme og kedelige øl bredte sig til andre lande.

I begyndelsen af 70'erne kom modreaktionen i England med skabelsen af forbrugerorganisationen CAMRA, Campaign for real Ale. England oplevede på dette tidspunkt massive opkøb og rationaliseringer ført an af Carlsberg, som langsomt men sikkert fik en position som det største udenlandske mærke på det engelske marked. Udviklingen skete dog på bekostningen af de engelske ales, og mange af de mindre bryggerier havde svært ved konkurrencen fra de store multinationale bryggerier. I dag er udviklingen på det engelske marked vendt til fordel for de små bryggerier, og det er bl.a. takket være CAMRA, der i dag har et medlemstal på over 50.000 og som driver investeringsforeningen CAMRA Investment Club, der investerer i engelske bryggerier og pubber.
I midten af 80'erne kom udviklingen til Skandinavien med grundlæggelsen af Svenska Ölfrämjandet i Sverige, og senere med skabelsen af Stockholm Øl- og Whiskyfestival i 1991 og grundlæggelsen af mange mikro- og husbryggerier. I slutningen af 90'erne kom udviklingen til Danmark med grundlæggelsen af Danske Ølentusiaster og skabelsen af Ølfestivaller i København og Århus. Den efterfølgende grundlæggelse af mange nye mikro-og husbryggerier rundt om i landet medførte en stigende fokusering på øl i Danmark.

Lande som Tyskland, Tjekkiet, Belgien og tildels England, der trods de store bryggerikoncerners opkøb og rationaliseringer, har haft en vis immunitet over for udviklingen. Trods lukninger af mange bryggerier i disse lande har man bevaret en levende ølkultur, hvor brygning, servering, historie, klassiske ølbyer og -udskænkningssteder, museer etc. har overlevet.

Med øllets renæssance har disse landes ølkultur fået en kolossal opmærksomhed. De mange bryggerier, der har eksisteret i mange århundrede, eksporterer ikke kun deres mange øl til lande som Danmark, de leverer også vigtigt input til de mange mikro- og husbryggerier rundt om i verden. Det genåbnede Ørbæk Bryggeri på Fyn har f.eks. fundet inspiration til deres Queen i øltypen Dortmunder Export, en øltype der stadig brygges af de mange bryggerier i byen. Ligeledes er Ørbæk Brown Ale inspireret af den engelske øltype Mild Ale, som i flaskeudgaven hedder Brown Ale. Den udspringer fra Porteren og har sin oprindelse i Birminghamområdet, hvor de mange minearbejdere dels af nød og dels grundet et stort ølforbrug måtte nøjes med det billige og alkoholsvage mild ale.

Mangfoldighed og forskellighed
Man kan med to ord beskrive øllets renæssance: mangfoldighed og forskellighed. Øllets univers byder på en verden af nye smagsoplevelser, og begynder man først at dyrke mangfoldigheden og forskellene, åbner der sig en verden af nye smagsindtryk, som, for de flestes vedkommende, vil forekomme nye og udfordrende. Der findes i dag over halvtreds forskellige øltyper, hvor den mest kendte er Pilsneren. Indtil for få år siden var opdelingen af øltyper meget simpel. Der var de overgærede Ales og de undergærede Lagerøl. Det er selvfølgelig stadig sandt, men opdelingen er utilstrækkelig, fordi betegnelserne Ale og Lagerøl dækker over mange forskellige øltyper. Betegnelsen Ale dækker således over øltyperne Porter, Stout, Mild, Pale Ale, Bitter, Barley Wine, Trappist/Biere de abbaye, Alt, Kölsch, Blond, Bruin, Belgisk Stærk Ale, Irsk Rød, Irsk Stout, Weissbier, Witbier etc. Ligeledes dækker betegnelsen Lager over øltyperne Pilsner, Dunkels, Bock, Doppelbock, Dortmunder, Eisbock, Wiener, Rauchbier, Schwartzbier etc. Med handelsforbindelser og de mange europæere, der emigrerede til de nye kontinenter, udvikledes mange nye øltyper såsom Amerikansk Lager, Steam Beer, Baltic porter.

Historien om det Australske bryggeri Coopers og øllen Coopers Sparkling Ale er typisk for, hvorledes en ny øltype opstår. Den unge englænder Thomas Cooper kommer i midten af 1800-tallet til den australske by Adelaide. I 1862 begynder han at brygge ale på en opskrift, hans kone havde medbragt fra England, men manglen på de råvarer, der blev brugt i England gjorde det nødvendigt at anvende de lokale råvarer. På den tid konserverede man øl ved at holde gæren levende i øltønderne, og dette forhindrede andre mikroorganismer i at ødelægge øllet. For at holde liv i gæren tilsatte man altså sukker direkte i tønderne, inden de blev lukket til. I Australien tilsatte bryggerne det lokale rørsukker. Resultatet blev den særegne australske øl Sparkling Ale. Thomas Cooper blev berømmet for sin Coopers Sparkling Ale i Adelaide og omegn. Tilsætningen af rørsukker giver øllet farve, sødme og en sprudlende kulsyreudvikling. I dag er Coopers bryggeriet det eneste Australske bryggeri, der brygger denne øltype, en øl der stadig tappes med levende gær i.

Som tidligere nævnt er ovenstående historie typisk for hvorledes en øltype opstår. Desværre er historien også typisk ved, at bryggeriet Coopers er det sidste familieejede bryggeri i Australien og et af de eneste australske bryggerier, der holder de australske brygtraditioner i hævd og derved er med til at mangfoldiggøre øllets univers. Med øllets renæssance er der begyndt at komme fokus på forskelligheder inden for de enkelte øltyper, som igen bestemmes af bryggernes kvaliteter. Udover at få teknikken til at fungere kommer bryggerens kvaliteter som håndværker, storyteller og fortolker ind i billedet. Hver brygger har sin fortolkning af bestemte øltyper. Alt efter hvilken øltype bryggeren ønsker at brygge, skal der vælges malt, humle, vand, gær, råfrugt og andre ingredienser. Det er f.eks. ikke lige meget hvilke ingredienser en brygger bruger, hvis han ønsker at brygge en Irsk Stout eller en Bøhmisk Pilsner. Det heller ikke ligegyldigt, hvordan brygprocessen skal forløbe, f.eks. hvor lang tid urten skal koges, hvornår og hvor ofte der skal tilsættes humle, hvor lang tid øllet skal lagres, eller om øllet skal tappes med gær. De dygtige bryggere er også storytellers. De forsøger gennem deres produkter at fortælle en historie, og de har sat sig ind i de forskellige øltypers historie. De amerikanske mikrobryggerier, der blev grundlagt i 1960'erne og 70'erne, gjorde historien til en del af deres varemærke. Mange af disse bryggerier dyrkede de forskellige øltypers historie og opstående minutiøst og prøvede at gendanne mange af fortidens øltyper. Denne bølge har bredt sig til resten af verden, og hos såvel forbrugere som bryggere er der stigende fokus på øllets smag, samt hvorvidt øllet overholder de for øltypens rette specifikationer.