9. Oktober, 2004

Da pilsnerØllet kom til prag

Den første lyse lagerøl af typen Pilsner blev brygget på det nybyggede bryggeri i 1842 i Plzen. Bryggeriet blev bygget uden for den gamle bydel hvor der var adgang til rigelige mængder rent vand og mulighed for at lagrer øllet. Grundlæggelsen af bryggeriet var et direkte resultat af den stigende konkurrence fra det mørke Bayerske lagerøl, der tvang byens mange små bryggerier til at slå sig sammen og skabe et modtræk til det importerede øl.

U Pinkasu i 1960erneI 1842 kunne bryggeriet præsentere deres nye bryg den gyldne og klare undergæret Pilsner øl. Det nye øl revolutionerede verden, der aldrig havde set en sådan øl. Da de fleste konkurrenter havde svært ved at overgå øllet fra Pilsen, førte det til de mange efterligninger verden over.

Allerede i 1843 kom Pilsnerøllet til hovedstaden Prag, da en skrædder ved navn Jakob Pinkas fik sin gode ven Martin Salzmann til at bringe ham to tønder Pilsnerøl. Pilsnerøllet faldt ikke kun i Pinkas smag men også i gæsterne på hans lille ølstue 'U Pinkasus' (Hos Pinkas), som han drev ved siden af sit erhverv som skrædder. Jakob Pinkus kvittede sit job som skrædder og valgte udelukkende at sælge Pilsner øl i sin ølstue og grundlagde Prags første Pilsner Urquell ølstue.

U Pinkasu blev med tiden kendt og berømt for serverer noget af det bedste Pilsnerøl i Prag og figurerer blandt kendere blandt en af Prags fire til fem bedste Pilsner Urquell ølstuer i byen. Ølstuen kan besøges i dag og ligger i centrum af Prag ikke lagt fra Vencels pladsen på Jungmanova námísti 755.

U Pinkasu i dagDa jeg for mange år siden besøgte stedet første gang var det faktisk ved lidt af en tilfældighed. Selvom ølstuen ligger centralt, levede den, som mange af de andre ølstuer i byen, en meget anonym tilværelse. Der var ingen polerede facader eller reklamer af nogen art. Jeg fandt den som jeg fandt mange af de andre ølstuer den gang, ved at gå efter røgen og lyden fra de altid fyldte lokaler. Når man gik ind på ølstuerne var det som at gå ind i et inferno af støj som man dog hurtigt følte sig tilpas i når man havde fundet sin plads og den første øl var serveret.

Dengang var U Pinkasu, en meget slidt ølstue, men med et liv, en service, en kvalitet og
øl til priser man kun kan misunde. På U Pinkasu samledes folk om det gode øl og den
livlige diskussion. I dag er ølstuen overtaget af et investeringsselskab der har investeret i
en total renovering af stedet. Selvom det er et helt andet klientel der kommer på stedet i
dag travle businessfolk der skal lige skal have en eller to øl på vej hjem fra jobbet og
turister, er stedet stadig et besøg værd. Selvom prisniveauet er skruet op er øllet stadig i
top og stedet er for øl interesserede naturligvis et must.