13. maj, 2005

Slovakiet som ølland

Slovakiet har traditionelt været det nordvesteuropæiske ølbæltes sidste bastion mod det østlige vodkabælte og det sydlige vinbælte. Men Slovakiets rolle som ølland har haft det svært under landets årtier lange fællesskab med Tjekkiet i den staten Tjekkoslovakiet. Under kommunisttiden var arbejdsdelingen mellem Slovakiet og Tjekkiet klar - den tunge industri lå i Tjekkiet, mens Slovakiet var spisekammeret. Slovakiet kom til at fremstå som et tilbagestående bondesamfund, mens Tjekkiet fremstod moderne og høkteknologisk.

Ligeledes var det med øllet. Mens Tjekkiet blev berømmet for sine mange ølmærker og kunne fremvise en perlerække af gode og berømte ølmærker med Pilsner Urquell og Budvar som flagskibene, forsvandt Slovakiets ølmærker i glemslen. Opdelingen af Tjekkoslovakiet i 1993 gav Slovakiet selvstændighed og styrkede landets selvforståelse - en selvforståelse der også har bredt sig til bryggeriindustrien. Holdningen blandt slovakkerne er i dag, at hvorfor skulle man importere tjekkisk øl, når man selv fremstiller noget der er fantastisk? De mange årtiers fællesskab med Tjekkiet fornægter sig da heller ikke i de Slovakiske øl, men det lokale vand og malt der anvendes i brygningen af de slovakiske øl giver øllet mere fasthed og tørhed end man kender det fra de blødere tjekkiske øl. Denne tørhed og fasthed klæder især de mørke lagerøl, idet det giver sødmen balance.

Udover de store nationale mærker Zlaty Basant, Topvar og Saris findes der en del små lokale bryggerier som brygger forskellige lokale specialiteter. En af de bedre er efter min mening PALATÍN 16 Tmavé pivo - en herlig mørk bockøl fra bryggeriet Popper i nærheden af Zelin.