20. August, 2002

Sommer i Franken

Braueri FriedelI sommers tilbragte Søren og jeg nogle lærerrige og inspirerende dage i regionen Franken i Bayern. Med udgangspunkt i en campingplads lidt ude for Bamberg, tog vi i en lejet bil, rundt og studerede nogle af områdets mere end 300 bryggerier. En af dagene kom vi fordi et lille familiebryggeri Brauerei Friedel i landsbyen Schnaid. Bryggeriet var lukket for dagen, men en ældre herre, der tydeligt havde tilknytning til stedet, stod og fejede gårdspladsen. Det lykkedes at få kontakt med manden og han fortalte, at bryggeren og konen var ude ved deres 'Keller' - et sted han kaldte Kreuzberg. Heldigvis havde jeg spottet skiltet inden vi kørte ind i landsbyen, og det tog os ikke mere end fem minutter før vi var på stedet. Det vidste sig at 'Kelleren' var en samling udskænkningssteder ejet i fællesskab af tre lokale bryggerier, herunder Brauerei Friedel. Hele affæren lå på kanten ind til en tætbevokset løvtræsskov - og et stenkast derfra, lå et lille kapel fra det 12. århundrede. Sehr schön....

Jeg drak kun eet krug!Både bryggeren og hans kone var i gang med få orden på stedet inden mesteparten af gæsterne ville ankomme ud på eftermiddagen. Klokken var 10:00, solen bagte og jeg måtte selvfølgelig have en kellerbier (Jeg var ikke chauffør)! Normalt drikker jeg ikke så tidligt, men jeg havde en fornemmelse af at stedet her kunne byde på særligt. øllet blev serveret i et steinkrug - et stentøjs krus. Derudover delte vi en 'bryggerens platte' som trods sin beskedne pris på 3,50 Euro bød på et godt udvalg af lokale oste i store mængder. Rent faktisk kunne vi ikke spise det op... Nå, men øllet. øllet var fantatisk. Skumkronen var flot og fyldig, dog hurtigt aftagende. øllet havde fået et ordentlig skud humle, men fremstod overordentlig frisk og tilgængelig. Dét i sammenhæng med øllets blødhed gjorde, at det hurtigt gled ned. Jeg kan kun på det varmeste anbefale Brauerie Friedels kellerbier. Noget ganske særligt.

Schrüfers jernkedelNæste dag stoppede vi ved Brauerei Schrüfer i Priesendorf. Bryggeren havde ganske travlt, tre lokale sad i krostuen og hans far ventede utålmodigt i sin udkørte Obel Kadet. Han skulle have hjælp med at komme ud af bilen. Tydeligvis ville han ind og have sig en opkvikker. Trods travlheden fandt bryggeren alligevel tid til at vise rundt i hans lille bryggeri. Blandt det han fortalte var, at han ligesom mange andre bryggerier på egnen brugte humle sorten Hallertau Traditionel. Men han var desværre i tvivl om han i fremtiden ville kunne anvende sorten, da den efterhånden var så efterspurgt i USA, at markedsprisen var derefter. √Čn af grundende til at humlesorten er så populær i USA, er at dollaren sidste sommer stod stærkt overfor euroen, hvilket gjorde humlen billigere for amerikanerne. Ja, hvem skulle have troet, at det globale finanssystem kunne få betydning for hvilken humlesort der indgik i Brauerei Schrüfers Vollbier?

SteinbierPå den sidste dag havde vi sat os som mål at få fat i en steinbier. Steinbier stod for os som noget eksotisk, et levn fra en svunden tid og vi ville meget gerne have billeder af brygprocessen, hvori gloende sten sænkes ned i urten. Efter at have konsulteret vores lidt forældede lokale bryggeriguide valgte vi at køre til Weissenbrunn ved Kronach, tæt på grænsen til Thüringen som lå i det gamle østtyskland. Desværre viste det sig, at bryggeriet var blevet lukket for nogle år siden og nu stod det, trods sin centrale placering og forfaldt. Et par lokale i den nærliggende købmandsforretning undrede sig over vores interesse for bryggeriet som de huskede som 'sehr schlecht'. Skuffede, men ikke desillusionerede, kørte vi videre til Neustadt bei Coburg, hvor vi ifølge guiden kunne finde det steinbier bryggende Brauerei Rauchenfels. Men ak nej. Bryggeriet fandt vi aldrig og der var ingen spor af steinbier i lokale forretninger og drikkevaremarkeder. Senere har det vist sig at det eneste tilbageværende steinbier bryggeri Brauerei Franz Sailer er beliggende i det sydlige Bayern i byen Marktoberdorf-Leuterschach.

GroschDagen kunne være endt som en fiasko, hvis ikke lige det var fordi vi faldt over Brauereigasthof Grosch i Rödental på hjemvejen til Bamberg. Her fik jeg serveret en Fuhrmannstrunk som var en herlig kompleks mørk Märzen. Men ikke nok med at den var god, den blev serveret af en yderst kompetent kromutter der absolut forstod sig på at udnytte sin attributter. Hun var stærk som en okse, svingede fyldte kasse med øl over disken som var det blomsterbuketter og nyder idag min absolutte respekt.

Efterfølgende kørte vi ind på Vierzehnheilegen Klosterbrauerei, et vaskeægte klosterbryggeri, hvor øl kunne nydes imellem boder med rosenkæder, plastik krucifikser og madonna portrætter. Man skal i øvrigt ikke lade sig lokke af deres gavepakke - eftersom de selv samme øl kan erhverves for det halve i lokale supermarkeder. Men kloster øllet var absolut besøget værd, og den verdenskendte barokkirke er i sig selv en seværdighed.

Det kan stærkt anbefales at tage en tur til Franken, hvis man nogen måde er interesseret i øl. Området er overdådigt rigt på kultur, historie og fantastisk øl. Men selvom bilen er bekvem, så overvej i stedet at medbringe cykler - for I vil ærgre jer hvis I er nød til at takke nej til en kellerbier på Kreuzberg.