26. maj, 2005

flaskegæring

Flaskegæring er som ordet antyder en gæring der foregår på flaske. Ofte kaldes flaskegæring for tertiær gæring. I praksis foregå det ved at man tilsætter frisk urt eller sukker, vel og mærke efter at øllet allerede har gennemgået en hovedgæring og en lagring (henholdsvis primære og sekundære gæring). Under flaskegæringen begynder gæren at omsætte den nye portion omsættelige sukker til alkohol, kulsyre og aromastoffer. Det giver som regel altid uklarheder i øllet og derfor vil en flaskegæret øl som minimum have et slør. Dertil kommer at den har mere aroma end den ellers ville have haft. Et væsentligt problem med flaskegæring er naturligvis at man risikere, at det dannede kulsyre til sidst skubber proppen eller kapslen af flasken. Det har moderne videnskab løst ved simpelthen at afmåle det tilsatte sukker meget nøjagtigt, så man præcist ved hvor meget kulsyre der kan dannes. Derudover bryggerierne som regel lade flaskegæringen foregå på bryggeriet under kontrollerede rumtemperaturer. Skulle det gå galt kan man sortere øllet fra. Leder man efter flaskegærede øl i Tyskland skal man lede efter netegnelsen "flaschengärung", mens man i Belgien skal kigge efter "sur lie" eller "op gist".

 

Forfatter

Bjarke Bundgaard

Reklame