Lige så længe der man har brygget, har man tilsat krydderier og urter i øllet. Den mest kendte og anvendte urt er selvfølgelig humle, men faktisk er tilsætningen af humle et relativt nyt kapitel i tusindårige historie.
Mølurt, Hjulkrone, Kommen, Kørvel, Porse, Enebær, Grå-bynke, Malurt, Vild Rosmarin, Skovmærke,
Laurbærblade, Merian, Rosmarin, Oregano, Bønneurt, Humle,
I middelalderen var brygningen er relativt besværlig affære. Man havde sjældent den store kontrol med brygprocessen og det var ikke altid at øllet kom til at smage godt. Generelt sørgede man for at bygge ofte og hurtigt drikke det inden der forsurede. Men en alternativ mulighed var at tilsætte diverse krydderier for at dæmpe øllets smag. Det kunne foregår ved at tilsætte det under brygningen, under gæringen eller ligefrem efter gæringen. I så fald var der mere tale om krydret øl end øl med krydderier.
Humlen blev almindelig i det 13. århundrede og op igennem det 14. århundrede mistede de tradtionelle Gruit, Grut eller Gruyt øl deres betydning.
På vores breddegrader har man anvendt enebær, gran, porse, malurt,
Abrikos, Essens
Anis
Appelsinskal, bitter
Appelsinskal, sød
Banan, Essens
Blåbær, Essens
Curacao
Ingen
Enebær
Ingen
Gran, Essens
Hamp, frø
Hindbær, Essens
Hyldebær
Hyldebær, Blomst
Ingefær
Irsk Mos
Jordbær, Essens
Kaffebønner
Kastanier
Kanel
Kirsebær, Essens
Kiwi
Koriander, Frø
Lakridsrod
Lyngblomst
Malurt
Muskatnød
Ingen
Ingen
Peber, sort
Peber, lang
Pomerans
Porse
Ingen
Ingen
Sarsaparil
Skovmærke
Solbær, Essens
Stjerneanis
Tobak
Tranebær, Essens
Træflis, Egetræ
Ingen
Vanillie
Vintergrønt
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen