Kaldes på engelsk ground ivy. Planten har dog haft flere forskellige mere eller mindre folkelige navne såsom alehoof, alecost og costmary, der alle vidner om plantens tidligere anvendelse i brygning. Man mener at det oprindeligt var anglo-sakserne der anvendte korsknap til at klare deres ale. I renæssancen anså man korsknap som velegnet til at forlænge øllets holdbarhed. Urten mistede betydning da humlen for alvor kom til de britiske øer i det 16. århundrede.