23. Oktober, 2003

Pilsnermalt

Beskrivelse

PilsnermaltDen lyseste malttype er pilsnermalten der anvendes som basismalt i produktionen af lyse lagerøl. Enzym indholdet i Pilsnermaltet er tilpas højt til at det kan kombineres med alle slags specialmalt. Den originale pilsnermalt laves af gulvmaltet korn fra Mähren som tørres nænsomt således at maltens farve ændre sig så lidt som muligt. Man tørre malten ved 50 - 67 °C og rister derefter ved 80 °C. Resultatet er lys malt med 2,5 - 3,5 EBC og har en ren og sødlig smag. Pilsnermalt af forårsbyg regnes som finere end det der laves på vinterbyg.

Pilsnermalten var den væsentligste årsag til at man i 1842 kunne brygge det lyse pilsnerøllet i den bøhmiske by Plzen. Den nænsomme malttørringsmetode var udviklet på baggrund af knowhow fra Anton Dreher og den engelske pale-ale maltnings tradition, hvor man anvendte lugt- og røgfrie koks som brændsel i stedet for tørv og brænde.