4. september, 2005

amerikansk Hvedeøl

Typologi

American Wheat er en øl der har sin oprindelse i det nordvestlige USA. Den er som type opstået i kølvandet på de amerikanske mikrobryggeriers fremgang i midten af 1980erne. Selvom den har den bayriske hvedeøl som forbillede, er den speciel i den henseende, at man ikke bruger de traditionelle bayriske hvedeølsgærstammer og at man i øvrigt tilsætter aromatiske humlesorter fra USA.

Sanseindtryk

En American Wheat er som regel en lys ufiltreret hvedeøl med en aroma bestående af indtryk af hvedemalt og frugtighed. American wheat gør ikke brug af klassiske weizenbier/weissbier gærstammer. I stedet bruges gær der ikke danner så mange fenoler, hvilket er ensbetydende med at indtrykket af krydrede nellikeagtige toner er minimalt. Dertil komme varierende aroma fra den tilsatte humle.

Brygning

Der bruges mellem 25-70% hvedemalt til en American Wheat. De fleste bruger dog 40-60%, hvilket er en smule under gennemsnittet for bayriske hvedeøl. Resten er som regel almindelig basismalt, men enkelte bryggerier tilføjer havremalt, dextrinmalt og lyse karamelmalte for at give farve og fylde.

Indbrygningsgraden er varierende fra 9° til 13° Plato. De fleste er dog på omkring 12° Plato. Bitterheden målt i IBU er under pilsnerstyrke omkring 12-20 IBU. Dog kan der være op til 30 IBU i de mere fyldige varianter og mon ikke der på et tidspunkt vil komme mere ekstreme versioner med ekstra meget humle? De anvendte humlesorter vil ofte være aromatiske nordamerikanske sorter der giver en supplerende citrusagtig frugtighed.

Fermenteringen foregår over et kort tidsrum og øllet modnes ikke særligt længe. Lidt pragmatiske har det vist sig, at det er en fordel at bruge hurtigarbejdende overgær, når behovet for øl er stort, eksempelvis i højsæsonen om sommeren. Ofte bruges samme type gærstamme som de amerikanske mikrobryggerier bruger til amerikanske pale ales og brown ales. Enkelte bruger endda undergærstammer ud fra et ønske om en mildere og mere tilgængelig form. American Wheat kan optræde både filtreret og ufiltreret. Aromaen af henholdsvis hvedemalt og gær er mere markeret i de ufiltrerede versioner.

Historie

Øltypen er resultatet er de sidste 20 års udvikling blandt amerikanske mikrobryggerier. Efterhånden som bryggerine arbejdede sig igennem det klassiske repertoire, nåede de også til de bayriske weissbier. Men det var langtfra alle der valgte at brygge disse øl helt efter forskrifterne. I stedet eksperimenterede de med amerikanske malt og humletyper. Og måske vigtigst af alt - de anvendte nogle helt andre gærstammer. Øltypen blev snart populær som tørstlukker i sommervarmen og flere af disse øl har navne der netop giver associationer til hedebølge og høj sol.

Gastronomi

 

 

Forfatter

Bjarke Bundgaard

Oprindelse

Nordvestlige USA

Bitterhed

12-30 BU

Farve

Lys Orange, 10 - 30 EBC

Plato

9 - 13°

Gæring

Overgæret

Reklame

Bryggerier

Widmer Brothers
Brewing Company
929 N. Russell
Portland
Oregon, USA
website

Anchor Brewing
Company
1705 Mariposa Street
San Francisco CA 94107
Californien, USA
website

Sierra Nevada
Brewing Company
1075 East 20th Street
Chico, CA 95928
Californien, USA
website

North Coast Brewing
455 N Main St
Fort Bragg, CA 95437
Californien, USA
website