12. Oktober, 2008

Gueuze

Typologi

Gueuze (udtales ghø’se på flamsk) er en blanding af nyere og ældre lambic. 

Sanseindtryk

Gueuze varierer noget i kompleksitet, men almindeligvis betragtes typen som en af de mest komplekse øltyper. Ikke alene fordi den er baseret på spontant gæret Lambic, men også fordi den eftergærer på flaske fra 6 til 18 måneder. Traditionel Gueuze indeholder kun omkring 0,2 % sukker. Derfor er det ikke nødvendigt at pasteurisere dem når de tappes på flaske til eftergæring. Men flere nyere Gueuze producenter tilsætter lidt sukker i blandingen for at igangsætte gæringen hurtigere.
Hvor nogle sværger til de originalt blandede Gueuze som hverken er pasteuriseret, filtreret eller sødet og som derfor fremstår meget sur i smagen, vil nybegyndere nok bedre kunne forholde sig til de nyere typer Gueuze.

Brygning

I dag blandes Gueuze typisk i blandingsforholdet 70% 1-års og 30% 2-års Lambic. Det giver en balanceret syrlighed. Der er ingen bitterhed fordi den anvendte humle i Lambic er 2-3 år gammel. Evnen til at blande en Gueuze varetages af de såkaldte Geuzier, der er værdsat på lige fod med bryggere og rent faktisk findes der såkaldte Gueuzstekerij, der har specialiseret sig i at indkøbe og blande udvalgte Lambics. Ligeledes findes der cafeer i Bruxelles der blander Gueuze efter egne opskrifter.

Historie

Tidligt i det 18. århundrede opdagede den franske benediktiner munk Dom Pérignon (1639-1715) en metode, hvor man ved at blande to hvidvine med sukker og gær, og efterfølgende lade det gære på flaske, opnåede en sprudlende og levende vin. Opfindelsen fik navn efter egnen Champagne. Et århundrede senere fik bryggerne i Brabant den idé, at overføre denne Methode Champenoise til lambic, hvorved de opnåede en lignende effekt. Derfor bliver Gueuze ofte betegnet som Champagnen fra Bruxelles i de fransktalende lande.
Det er dog sandsynligt at Gueuze, som en almindelig blandingsøl, har eksisteret i århundrede. Det har været diskuteret hvad navnet Gueze kommer af, og de mulige forklaringer hentyder til at det i hvert fald har været kendt siden det 16. århundrede. Mens nogle mener at navnet hentyder til en underklasse af oprørske plebejere, der angiveligt havde en forkærlighed for det blandede øl, henviser andre til det sproglige fællesskab med det urgermanske ord for at sprøjte – ligesom vi kender det fra geysir eller geyser. Ligegyldigt hvad, slog Gueuze først an kommercielt i det 19. århundrede, hvor en række Bruxelles bryggerier tog typen til sig.

Gastronomi

Gueuze anvendes traditionelt til belgisk karbonader og til fuldkornsbrød med flødeost garneret med purløg og radiser, men er også velegnet til ’alt godt fra havet’ og saltet mad. Flere påpeger at traditionel Gueuze er velegnet til fromage de chevre. En klassisk ret hvori Gueuze indgår i er muslinger kogt i Gueuze, Moules A La Gueuze.