18. Oktober, 2003

Chokolade

Chokolade bruges fortrinsvis til at give smag og kan derfor klassificeres som et krydderi, hvis det ikke lige var fordi der er sukker i chokolade. Chokolade er næsten et lige så vidt begreb som øl. Der findes utallige typer med vidt forskelligt indhold. Det meste chokolade der kan købes i supermarkeder og lignende er fremstillet af kakaomasse, sukker, kakaosmør, smagsstoffer og lecitin. Mørk chokolade indeholder nogenlunde lige dele kakaomasse og sukker. Mælkechokolade tilsættes herudover mælkepulver. Skal chokolade bruges i brygning skal det helst være så rent som muligt for bedre at kunne kontrollere effekten. Chokolade kan - hvis brugt på rette måde - bidrage med en ganske unik smag af ristet kaffe og vanille.