31. Januar, 2004

Negra Modelo

Beskrivelse

Negra Modelo

Negra Modelo er en mørk wiener lagerøl. øllet er et godt eksempel på hvordan det oprindeligt østrigske wienerøl er blevet fortolket i Mexico, hvor der eksistere stærke tradition for at tilsætte ris I brygningen. øllet har på en og samme tid fylde og læskende lethed. Negra Modelo er atypisk I forhold til hvad de fleste vil forbinde med en mexicansk øl, men er faktisk en klassisk repræsentant for mexicansk brygkundskaber. Negra Modelo har en chokoladebrun farve med et rødt skær (50 EBC). øllet er klart og har en meget let og hurtig aftagende skumkrone. Kulsyreudviklingen er beskeden og der er ikke noget vedholdende slør I glasset. Negra Modelo dufter sødt med klare toner af ristet malt og chokolade. Negra Modelo indleder med en behagelig sødme med toner af mørk chokolade. Sødmen fra den mørkristede malt er tydelig, og den har en let cremet krop. øllet har en bemærkelsesværdig god fylde og fornemmes læskende. Negra Modelo har en lang, let og tør finish. Bitterheden (19 IBU) markerer sig kort i afslutningen uden noget varigt indtryk. Negra Modelo brygges på en blanding af ristet og uristet malt, ris og humle. øllet har en indbrygningsgrad på 13° plato. Det krauses og gennemløber en sekundær gæring, hvorved det får en livligere karakter. øllets filtreres og pasteuriseres inden tapning. Modsat mange af de mexicanske lette og lyse lagerøl skal Negra Modelo servers tempereret ved 8-10 °C. Serveres øllet retmæssigt tempereret, træder det mere i karakter og føles mere kremet i munden. Negra Modelo er velegnet som ledsager til det mexicanske køkken, hvor netop øllets maltede sødme og lethed giver et godt modspil til stærkt krydrede chiliretter. Desuden er øllet I almindelighed en god medspiller overfor de gennemgående bestanddele I det mexicanske køkken, såsom oksekød, ostesaucer, chokolade, majs og guacomole.

Negra Modelo er en mørk øl lavet af de fineste råvarer. Aromaen er frugtagtig med et strejf af chokolade, og smagen er blød med blomme og citrus overtoner. Negra Modelo kan drikkes både til mad - eksempelvis mexicansk, eller som drink med snack tilbehør! Negra Modelo fås i 33cl glasflaske, og er en undergæret luksusøl. Den har alc.vol 5,3% og bør serveres ved 8-10°C. Negra Modelo produceres ligeledes af bryggeriet La Cerveceria Modelo. (Kilde: Theobrands)

Bryggeri

Cerveceria Modelo
Campos Elíseos #400, Col. Lomas de Chapultepec, C.P. 11000, México D.

Email
Website

Importør/Forhandler

House of Beer (Grossist)
TheoBrands (Grossist)

Oprindelse

Mexico

Øltype

Wiener

Alkohol

5,3 % alc.vol

Plato

13°

Gæring

Undergæret

Humlesorter

Ukendt

Malttyper

Pilsnermalt
Krystalmalt
Ris