En traditionel dansk bajer, brygget efter de gamle traditioner. Kombinationen af undergær og rigelige mængder af den gode Münchener malt giver den fyldige maltede karakter og den flotte rødgyldne farve. Humlen er den robuste Perle fra Sydtyskland, hvis bitterhed afbalancerer maltens sødme, og tilsammen giver de en meget rund og fyldig øl. Passer fint til det meste danske mad og er perfekt til 'det store kolde bord'. Bør serveres kold, omkring 5 grader. (Kilde: Brøckhouse).