
Kilkenny har en rødlig farve, en kraftig cremet skumkrone og en lav kulsyreudvikling. Øllet har en sødlig smag med toner af nødder, karamel og malt. Eftersmagen er lang og sødlig uden nogen nævneværdig bitterhed.
Kan man lide de karamelagtige sødlige Irske røde ale er Kilkenny sagen, men er man ikke til denne smag bliver man hurtig træt af den. Inden for typen er Kilkenny på det jævne. Den bærer præg af, at der er tale om en "koncept pub" øl. Den skal kunne mere end en Carlsberg, men mindre end en Guinness, samtidig med, at den skal kunne konsumeres i store volumer.